Narsaq

Permagreen Grønland A/S Narsaq afdeling startede i 2002 ved opkøb af Entreprenørkompagniet Aps, Narsaq. Vi beskæftiger ca. 15 malere, tømrere samt chauffører/maskinfører. Vi beskæftiger os med en bred vifte af opgaver indenfor bygger og anlæg samt renoveringsopgaver. Vi driver desuden en mindre forretning med salg af byggematerialer og maling. Derudover varetager vi serviceopgaverne oliedistribution og snerydning.

Kontaktoplysninger


Narsaq - det grønne Grønland

 

Narsaq er en perle af skønhed med fantastiske kontraster. Der er direkte udsyn til indlandsisen, isbjerge der flyder i fjordene omkring byen, den grønne Dyrnæs dal og de høje fjelde udenom byen. Narsaq er navngivet efter den store grønne slette den ligger på.

Byen ligger tæt ved indlandsisen og sejlture til en af områdets produktive gletsjere er en oplagt mulighed, ligesom besøg ved nordboruiner og vandreture er populære aktiviteter. Dalen og fjeldene i Narsaqs bagland er et paradis for geologiinteresserede. Her findes der mange sjældne og enestående sten og mineraler, som ikke findes andre steder i verden. Gletsjerne nord for byen sørger for, at der stort set altid er isbjerge i fjordene ved Narsaq-halvøen. Hele fjordsystemet er rigt på sæler, laks, ørreder og vågehvaler.

Narsaq og Narsarsuaq med omkringliggende bygder har en befolkning på godt 1.900 indbyggere, hvoraf 1.500 bor i selve byen. Derforuden ligger bygden Narsarsuaq 44 km nord øst for Narsaq inde i Eriksfjord. På den anden side af Eriksfjord ligger bygden Qassiarsuk. Bygden Igaliku ligger nordøst for Narsaq i Igaliku fjorden. Der er en del fåreholdersteder i Narsaq Kommune.

De fleste indbyggere er beskæftiget ved administrationen og med fiskeri og fårehold, som er de vigtigste erhverv. Neqi A/S står for slagtning af lam, som bliver sejlet til Narsaq i september fra alle fåreholdere i sydgrønland.

De fleste kommer til Narsaq via den internationale lufthavn i Narsarsuaq, hvorfra man flyver med helikopter eller sejler. Narsaq er et godt sted at starte en rundrejse i Sydgrønland fordi byen er centralt placeret i et kæmpe fjordsystem som besejles af passagerskibe fra Narsarsuaq i syd til Ilulissat i nord.

Aktuelt

.

Udvidelse af Sisimiut havn.

Qeqqata Kommunia og konsortiet Aarsleff/Permagreen har den 4. april 2012 underskrevet kontrakt om udvidelse af Sisimiut Havn i totalentreprise.