Nedrivning af Blok P
Permagreen er startet på nedrivning af blok P, L og A
Mit navn er Inunnguaq Abelsen, og jeg læser til bygningsingeniør i Århus.
Jeg er i forbindelse med mit studie på et praktikophold i Nuuk. Jeg har boet i Nuuk det meste af mit liv. Folkeskole og gymnasium foregik i Nuuk, hvilket betyder at størstedelen af min familie og venner befinder sig i her.
Praktikophold hjemme
Det er af en anden grund, at jeg er i Nuuk denne omgang. Det er hverken sommer - eller juleferie, hvilket hidtil har været grundene til at komme til Nuuk de sidste par år. Det er en stor fordel for mig at være på praktik hjemme. Jeg får med tiden flere og flere indtryk af, hvordan byggebranchen hænger sammen i Nuuk. Det er en viden, som jeg med garanti vil have glæde af, da jeg ved, at jeg som færdiguddannet vil vænne tilbage til Grønland.
Dagligdagen
Jeg har en kontrakt med Permagreen fra 1. februar 2010 og 6 måneder frem, og der er nu gået lidt over en måned. Tiden er fløjet af sted, og der er nok at se til. Jeg deler kontor med 2 entrepriseledere ved Tuapannguit, hvor jeg deltager i den daglige ledelse på byggepladsen. Det er hovedsagligt den byggeplads, jeg befinder mig på, og dertil jeg blandt andet bestiller og afhenter materialer. Det er også her der afholdes bygge, - og sikkerhedsmøder.
Permagreen er ikke kun i Nuuk. Det betyder, at man også kan placeres på andre afdelinger langs kysten. Det mener jeg, som Grønlandsk studerende i Danmark, er en stor fordel, uanset om man er fra Nuuk eller ej.
Permagreen er startet på nedrivning af blok P, L og A
Qeqqata Kommunia og konsortiet Aarsleff/Permagreen har den 4. april 2012 underskrevet kontrakt om udvidelse af Sisimiut Havn i totalentreprise.